
Det vigtigste i korte træk
Opdateret oktober 2026.
To kampagnetyper skiller sig ud i 2026: Advantage+ på Meta, der lader Metas AI finde kunderne for dig, og Thought Leader Ads på LinkedIn, hvor annoncen kommer fra en person i stedet for en virksomhed. Begge har vist gode resultater for vores kunder – men begge kræver, at grundlaget er i orden.
Advantage+ på Meta
Advantage+ er Metas automatiserede kampagneopsætning, hvor målgruppe, placeringer og budget i høj grad styres af Metas AI. I 2025 erstattede Advantage+ salgskampagner de tidligere Advantage+ shopping-kampagner. De nye kampagner giver igen mulighed for flere annoncegrupper og for at udelukke tilpassede målgrupper, fx eksisterende kunder.
Kreativt materiale er den nye målretning
Metas annoncesystem (kaldet Andromeda) læser selve indholdet i dine annoncer og matcher det med de brugere, der mest sandsynligt reagerer. Derfor er variation i det kreative blevet afgørende:
- Lav flere forskellige koncepter – ikke bare små variationer af samme billede.
- Brug både video, billeder og karruseller, også i stående format.
- Udskift annoncerne løbende, da de slides hurtigere end tidligere.
- Saml kampagnerne i færre, større annoncegrupper, så Meta får data nok.
Uden data, ingen Advantage+
Advantage+ optimerer efter de hændelser, du sender til Meta. Sørg for, at Meta Pixel og Conversions API er sat korrekt op, og at køb, leads og værdier bliver målt præcist.
Thought Leader Ads på LinkedIn
Thought Leader Ads – på dansk meningsdannerannoncer – lader dig promovere opslag fra en persons egen LinkedIn-profil. Det kan være en medarbejder, en leder eller, med deres godkendelse, en ekstern person, fx en kunde eller samarbejdspartner. Opslaget annonceres fra virksomhedens annoncekonto, men vises som et opslag fra personen.
Vores erfaring er, at formatet giver markant højere engagement end annoncer med virksomheden som afsender – og at det ofte også skaber henvendelser, fordi folk hellere tager kontakt til et menneske end til et logo.
Sådan får du mest ud af formatet
- Lad opslaget være personligt og fagligt – ikke en reklametekst.
- Kombinér med traditionelle LinkedIn-annoncer og Lead Gen Forms til de varme målgrupper.
- Brug retargeting på dem, der har set eller engageret sig i opslagene.
Læs mere i vores guides til Facebook-annoncering og LinkedIn-annoncering.
Skal vi se på jeres annoncering på sociale medier?
Vi hjælper gerne med strategi, opsætning og kreativt materiale. Book en gratis potentialeanalyse, eller læs mere om Meta Ads og LinkedIn Ads.





.avif)








































